Når pædagoger, lærere eller sundhedsplejersker ser, at hidtidige lokale løsninger ikke er tilstrækkelige til at skabe et godt udviklings- og læringsmiljø for et barn/en ung kan den lokale ledelse – alt efter bekymringsgraden – anmode om en tværfaglig dialog eller et tværfagligt samarbejde med eller flere centrale afdelinger for at blive inspireret eller få hjælp til at udvikle det lokale udviklings- og læringsmiljø.
De centrale afdelinger Sundhedsplejen, KE, Børne- og Familierådgivningen samt Ungeenheden indgår i forskellige typer af tværfaglige dialoger og tværfagligt samarbejde.
Sundhedsplejen
Tværfaglig sparringstid
Formålet med tværfaglig sparringstid (TST) er at give lokale fagpersoner og ledere let adgang til faglig sparring og rådgivning fra andre faglige perspektiver end dem, man selv råder over.
Sparringen/rådgivningen kan fx dreje sig om – generelle spørgsmål/temaer om forebyggende arbejde – konkrete udfordringer i forhold børn/unge i udsat position – afklaring af et eventuelt behov for et Samarbejdsmøde eller Tværfagligt Dialogmøde.
Samarbejdsmøde
Formålet med et samarbejdsmøde er at inddrage et nyt fagligt perspektiv i situationer, der kan udvikle sig bekymrende, og hvor hidtidige lokale løsninger ikke har været tilstrækkelige. Møderne består af sparring/rådgivning fra én enkelt ekstern enhed.
Deltagere er forældre, barn/unge, lokale fagpersoner i dagtilbud, skole eller sundhedspleje samt fagpersoner fra enten sundhedsplejen eller KE.
Fagprofessionelt samarbejdsmøde
Formålet med et fagprofessionelt samarbejdsmøde er at sikre kvalitet, sammenhæng og fremdrift i konkrete indsatser ved at lokale fagpersoner og centrale fagpersoner mødes og konkretiserer tiltag, udveksler informationer, reflekterer over igangværende tiltags virkning samt koordinerer eventuelle justeringer.
Sundhedsplejen indgår i det tværfaglige teams i alle fem tværfaglige distrikter og kan desuden blive inviteret til alle typer af tværfaglige møder i daginstitutioner og skoler.
Sundhedsplejersker kan desuden selv anmode om et tværfagligt møde med henblik på at få tværfaglig inspiration eller hjælp til at udvikle deres forebyggende indsats. Her anvendes de udarbejdede skemaer.
Kompetenceenheden
Tværfaglig sparringstid
Formålet med tværfaglig sparringstid (TST) er at give lokale fagpersoner og ledere let adgang til faglig sparring og rådgivning fra andre faglige perspektiver end dem, man selv råder over.
Sparringen/rådgivningen kan fx dreje sig om – generelle spørgsmål/temaer om forebyggende arbejde – konkrete udfordringer i forhold børn/unge i udsat position – afklaring af et eventuelt behov for et Samarbejdsmøde eller Tværfagligt Dialogmøde.
Samarbejdsmøde
Formålet med et samarbejdsmøde er at inddrage et nyt fagligt perspektiv i situationer, der kan udvikle sig bekymrende, og hvor hidtidige lokale løsninger ikke har været tilstrækkelige. Møderne består af sparring/rådgivning fra én enkelt ekstern enhed.
Deltagere er forældre, barn/unge, lokale fagpersoner i dagtilbud, skole eller sundhedspleje samt fagpersoner fra enten sundhedsplejen eller KE.
Fagprofessionelt samarbejdsmøde
Formålet med et fagprofessionelt samarbejdsmøde er at sikre kvalitet, sammenhæng og fremdrift i konkrete indsatser ved at lokale fagpersoner og centrale fagpersoner mødes og konkretiserer tiltag, udveksler informationer, reflekterer over igangværende tiltags virkning samt koordinerer eventuelle justeringer.
Tværfagligt dialogmøde
Formålet med et tværfagligt dialogmøde er en bred og undersøgende dialog i bekymrende situa- tioner, hvor hidtidige løsninger ikke har været tilstrækkelige. Møderne vil ofte indebære nye koordinerede og helhedsorienterede tiltag fra flere faggrupper.
Deltagere er forældre, barn/unge, lokale fagpersoner samt en rele- vant vifte af eksterne fagpersoner, fx sundhedsplejerske, KE-medar- bejder, socialrådgiver, familieråd- giver mv. samt eventuelt personer fra barnets/den unges og familiens netværk.
Børne- og Familierådgivning
Tværfaglig sparringstid
Formålet med tværfaglig sparringstid (TST) er at give lokale fagpersoner og ledere let adgang til faglig sparring og rådgivning fra andre faglige perspektiver end dem, man selv råder over.
Sparringen/rådgivningen kan fx dreje sig om – generelle spørgsmål/temaer om forebyggende arbejde – konkrete udfordringer i forhold børn/unge i udsat position – afklaring af et eventuelt behov for et Samarbejdsmøde eller Tværfagligt Dialogmøde.
Fagprofessionelt samarbejdsmøde
Formålet med et fagprofessionelt samarbejdsmøde er at sikre kvalitet, sammenhæng og fremdrift i konkrete indsatser ved at lokale fagpersoner og centrale fagpersoner mødes og konkretiserer tiltag, udveksler informationer, reflekterer over igangværende tiltags virkning samt koordinerer eventuelle justeringer.
Tværfagligt dialogmøde
Formålet med et tværfagligt dialogmøde er en bred og undersøgende dialog i bekymrende situa- tioner, hvor hidtidige løsninger ikke har været tilstrækkelige. Møderne vil ofte indebære nye koordinerede og helhedsorienterede tiltag fra flere faggrupper.
Deltagere er forældre, barn/unge, lokale fagpersoner samt en rele- vant vifte af eksterne fagpersoner, fx sundhedsplejerske, KE-medar- bejder, socialrådgiver, familieråd- giver mv. samt eventuelt personer fra barnets/den unges og familiens netværk.
Børne- og Familiemøder
Børne- og Familiemøde er et systematisk rammesat møde indkaldt af Børneog Familierådgivningen (BFR) eller Ungeenheden. Mødet samler barnet/
den unge og familiens nære netværk samt lokale og eksterne fagpersoner
med det formål at lytte til og finde frem til bæredygtige løsninger, der er
helhedsorienterede og koordinerende med barnet/den unge og deres familier i
centrum
Deltagere er forældre, barn/unge og en rådgiver fra enten BFR eller Ungeenheden.
Øvrige deltagere afhænger af mødets formål.
Deltagere kan være Fagpersoner fra dagtilbud, skole, sundhedsplejen, Kompetenceenheden, SSP, Uddannelsesvejledning, Familiehuset mv.
Ungeenheden
Tværfaglig sparringstid
Formålet med tværfaglig sparringstid (TST) er at give lokale fagpersoner og ledere let adgang til faglig sparring og rådgivning fra andre faglige perspektiver end dem, man selv råder over.
Sparringen/rådgivningen kan fx dreje sig om – generelle spørgsmål/temaer om forebyggende arbejde – konkrete udfordringer i forhold børn/unge i udsat position – afklaring af et eventuelt behov for et Samarbejdsmøde eller Tværfagligt Dialogmøde.
Fagprofessionelt samarbejdsmøde
Formålet med et fagprofessionelt samarbejdsmøde er at sikre kvalitet, sammenhæng og fremdrift i konkrete indsatser ved at lokale fagpersoner og centrale fagpersoner mødes og konkretiserer tiltag, udveksler informationer, reflekterer over igangværende tiltags virkning samt koordinerer eventuelle justeringer.
Tværfagligt dialogmøde
Formålet med et tværfagligt dialogmøde er en bred og undersøgende dialog i bekymrende situa- tioner, hvor hidtidige løsninger ikke har været tilstrækkelige. Møderne vil ofte indebære nye koordinerede og helhedsorienterede tiltag fra flere faggrupper.
Deltagere er forældre, barn/unge, lokale fagpersoner samt en rele- vant vifte af eksterne fagpersoner, fx sundhedsplejerske, KE-medar- bejder, socialrådgiver, familieråd- giver mv. samt eventuelt personer fra barnets/den unges og familiens netværk.
Børne- og Familiemøder
Børne- og Familiemøde er et systematisk rammesat møde indkaldt af Børneog Familierådgivningen (BFR) eller Ungeenheden. Mødet samler barnet/
den unge og familiens nære netværk samt lokale og eksterne fagpersoner
med det formål at lytte til og finde frem til bæredygtige løsninger, der er
helhedsorienterede og koordinerende med barnet/den unge og deres familier i
centrum
Deltagere er forældre, barn/unge og en rådgiver fra enten BFR eller Ungeenheden.
Øvrige deltagere afhænger af mødets formål.
Deltagere kan være Fagpersoner fra dagtilbud, skole, sundhedsplejen, Kompetenceenheden, SSP, Uddannelsesvejledning, Familiehuset mv.